Debat: Borgernes data skal forbedre fremtidens kliniske studier – og vi skal i gang nu!

Borgerdata kan gøre os klogere og sikre, at vi i højere grad kan tilpasse behandlinger og medicin til den enkelte patient, skriver en række debattører og medlemmer af Danish Life Science Cluster.

Teknologien har nået et niveau, der kan få afgørende betydning for fremtidens udvikling af behandlingsformer. Potentialet for at indsamle relevante data er vokset betragteligt, og vi skal anvende de data, der kommer direkte fra borgerne selv – de såkaldte 24/7-data eller PRO-data (patient reported outcome-data).

I dag har størstedelen af patienterne adgang til en smartphone eller tablet, hvorfra de kan indberette relevante data løbende. Så vi skal i gang nu, for borgerdata kan gøre os klogere og sikre, at vi i højere grad kan tilpasse behandlinger og medicin til den enkelte patient.

I regeringens life science-strategi fra 2021 hedder det bl.a., at Danmark fortsat skal være en førende nation inden for forskning og udvikling på sundhedsområdet. Derfor skal én af tidens vigtige ressourcer, nemlig borgerdata, mere i fokus.

En helt ny model

Det tværfaglige innovationsprojekt PhaseV (Phase Five = fase fem) er netop gået i gang med arbejdet for at skabe en helt ny model for kliniske studier af medicin og nye behandlingstiltag. Modellen vil gavne både borgere, producenter og sundhedsvæsnet. Målet for projektet, som er støttet af Innovationsfonden, er at udvikle en ny ’golden standard’ for fremtidens kliniske studier. Vi skaber en model med datasikkerhed og informeret samtykke i fokus, som er baseret på borgerdata.

Projektet skal udvikle en række løsninger til, hvordan patienter, borgere og pårørende kan indberette data for, hvordan en patient reagerer på en given behandlingsform. Dataopsamlingen skal forløbe over en længere periode – måske flere år – og patienterne kan indberette data direkte på deres telefon, når de f.eks. oplever en forværring, og de skal ikke vente til, de skal til læge næste gang.

I første omgang vil vi i Danish Life Science Cluster udvikle tre forskellige apps, der skal opsamle data om patienter med hhv. svær overvægt, diabetiske fodsår og kronisk nældefeber, som alle er omkostningstunge, kroniske lidelser. Eksempelvis estimeres de årlige behandlingsomkostninger til svær overvægt alene at overstige 15 mia. kr. for kommuner og regioner.

I arbejdet deltager både virksomheder, klinikere og forskere og patienter. Klinikerne i projektet forventer, at PhaseV vil skabe en tættere forbindelse mellem kliniker og patient, da klinikerne får en meget bedre indsigt i, hvordan patienterne tager imod den behandling, vi giver dem. Derfor vil den nye model for kliniske studier i højere grad bringe patienten og borgeren i centrum.

Hurtigere godkendelse af lægemidler

Vi vil også være med til at sikre en hurtigere godkendelse af nye lægemidler. Ofte tager lægemiddelforsøg 6-15 år, før et nyt medikament er på markedet, og 80 procent af forsøgene lykkes ikke med at inkludere og fastholde tilstrækkeligt antal patienter i forsøgene inden for tidsplanen. Det betyder, at den gavnlige effekt for patienter og sundhedsvæsenet bliver forsinket.

Det kan vi gøre bedre, og med den digitale udvikling er det nu muligt for både klinikere, hospitaler og patienter at spille en mere aktiv rolle i at dokumentere behandlingers effekt. Hvis vi fortsat skal være blandt verdens førende inden for forskning og udvikling, skal muligheden gribes, og vi skal i gang med at bruge borgerne data systematisk.

På den vis kan vi som virksomheder, forskere og klinikere også bidrage til at udvikle det lærende sundhedsvæsen.

Bekymring?

Ofte bliver nye initiativer med brug af sundhedsdata mødt med bekymring. Hvordan får man borgerne til at dele deres data, og hvem vil så eje data, bliver der spurgt?

Flere års erfaringer med innovationsarbejde med borgerskabte data samt diverse undersøgelser viser dog, at borgere og patienter gerne deler deres data – særligt, hvis der er en chance for, at data kan være med til at skabe bedre behandling for dem selv eller andre.

Der er så stort et potentiale for at skabe bedre personlig medicin ved hjælp af borgernes data. Udviklingen er i gang globalt, men det er vigtigt, at vi tager en aktiv rolle i Danmark, således at løsningerne skabes med værdier, vi kan se os selv i. Desuden skal vi sikre, at data samles og anvendes forsvarligt og skaber værdi for samfundet, sundhedsvæsnet og patienterne.

Derfor skal udviklingen i gang – og vores næste skridt bliver altså en ny model for kliniske studier.

For mere information

Frederik M. Thayssen

Projektleder, Alexandra Instituttet
+45 20 55 32 78
frederik.thayssen@alexandra.dk